torsdag den 11. februar 2016

Gratis opskrift på hæklet babyhue med kvast

 


Vanvittig enkel opskrift på babyhue med bindesnøre. Sværhedsgraden er 'nem-begynder' og kræver kendskab til følgende masker: løsmasker (lm), kædemakser (km), fastmasker(fm), stangmasker (stgm) og evt. magisk ring. Størrelsen bliver 0-3mdr, nyfødt.

Materialer
8/4 bomuldsgarn (OBS! Du skal bruge to tråde. Enten fra to forskellige garnruller eller fra inder- og ydersiden)
hæklenål 3,5
pelskvast.

Copyright
Alle opskrifter er beskyttet af copyright, som bevirker at du ikke må anvende opskriften til produktion med henblik på salg, ej heller manipulere eller sælge opskriften som var det din egen. Dette forventer jeg selvfølgelig bliver overholdt.

Fremgangsmåde
omg 1: magisk ring med 10stgm - eller løsmasker der samles til en cirkel. (hvis du laver en løsmaskeranke, skal du tillægge en runde, hvor du så laver 1stgm i hver lm.
omg 2: 2stgm i alle masker (20)
omg 3: *2stmg i første maske, 1stgm i næste maske* runden rundt (30)
omg 4: *2stmg i første maske, 1stmg i de næste to masker* runden rundt (40)
omg 5: *2stmg i første maske, 1stmg i de næste syv masker* runden rundt (45)
omg 6-10: 1stmg i alle masker (45), klip ikke - begynd på øreklap

Øreklap 1:
række 1: 10fm + 1lm til at vende med
række 2: indtagning, 6fm, indtagning +1lm til at vende med
række 3: 8fm +1lm til at vende med
række 4: indtagning, 4fm, indtagning +1lm til at vende med
række 5: 6fm +1lm til at vende med
række 6 : indtagning, 2fm, indtagning +1lm til at vende med
række 7: 4fm +1lm til at vende med
række 8: 2 indtagninger +1lm til at vende med
række 9: 1 indtagning, klip garnet og hæft ender

Øreklap 2: (spring 15masker over og start herfra)
række 1: 10fm + 1lm til at vende med
række 2: indtagning, 6fm, indtagning +1lm til at vende med
række 3: 8fm +1lm til at vende med
række 4: indtagning, 4fm, indtagning +1lm til at vende med
række 5: 6fm +1lm til at vende med
række 6 : indtagning, 2fm, indtagning +1lm til at vende med
række 7: 4fm +1lm til at vende med
række 8: 2 indtagninger +1lm til at vende med
række 9: Du skal nu lav bindesnørren. Du laver en løsmaskekæde med 40-50løsmasker, ved enden vender du og laver kædemasker hele vejen tilbage. Du skal nu lave fastmasker hele vejen rundt langs huens kant, indtil du når om til den anden øreklap, hvor du igen laver en bindesnøre. Herfra fortsætter du rundt, indtil hele huen har en fin kant. Klip garn og hæft ender.

Jeg har sat en lyserøs pelskvast på toppen, så den bare bliver super sød.


 

9 kommentarer:

  1. Hvordan har du sat pelskvasten fast?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej! De pelskvaste jeg køber, de kommer med to snore monteret. Så jeg syer kvasten fast med dem. Har du nogen uden snore?

      Ciao, Louise

      Slet
  2. Hej Louise. Jeg er nybegynder i dette hækle-halløj. Når du skriver '2 stgm i alle masker (20), hvordan skal det så helt præcis forstås? :-)

    Vh. Bolette

    SvarSlet
  3. Er det det der også kaldes dobbelt stangmaske? :-)

    SvarSlet
  4. Hej Bolette. Det er ikke dobbelte stangmasker - det er blot to alm stangstanger i hver maske.. så du øger antallet til det dobbelte. Håber det hjælper dig videre. :)

    SvarSlet
  5. Hvad nu hvis jeg gerne vil lave den større hvordan før jeg så🤔

    SvarSlet
  6. Hej!
    Du må lave flere omgange med udtagninger (ligesom omg1-5).. også måle efter hvornår og hvor mange omgange du skal lave med '1fm i hver'.
    Håber det hjælper dig bidere

    SvarSlet
  7. Hej! Hvor stor er din hue i omkreds? Jeg har lavet en rigtig fin hue, med din dejlig nemme omkreds. Jeg synes dog, at den er meget meget lille..

    SvarSlet
    Svar
    1. Den skal blive 33-35cm 👍🏼 Ellers må du lave flere omgange med udtagninger indtil du får det til at passe bedre. 🌸

      Slet