DOTS SWEATER

 

DOTS SWEATER

Denne skønne 'Dots sweater' efter opskrift af Lene Holme Samsøe har jeg også før strikket til min datter i gammelrosa og råhvid. Denne gang strikkede jeg den i armygrøn med lysegråt mønster i størrelse 2 år til min dreng på 1,5år. Den er strikket i størrelse 2år og virker så fint i størrelsen. Jeg har brugt Drops Extra Fine Merino og er blevet udfordret af teknikker med GSR udtagninger i mønster og en dobbelt strikket ribkant i halsen, hvor man laver åbne opslag som senere foldes og strikkes sammen. Altid et spændende moment. 






Gratis opskrift på strikket hue til præmature

En klassisk glatstrikkede babyhue som kan strikkes til præmature i fødselsvægten small (1000-1500g) medium (1500-2000g) 

Materialer: 

 8/4 bomuld. Strømpe strikkepinde 2,5 og hæklenål 3,0. 

Fremgangsmåde: å

Slå 70(80)m op og strik rib (r, vr) i 5omg. Strik én omgang r. 

7. Omgang: 1r, ud-v, 10 (12)r (ind-h, 1r, ind-v) 9 (11)r (ud-h, 1r, ud-v) 7 (8)r (ind-h, 1r, ind-v) 7(8)r (ud-h, 1r, ud-v) 9(11)r (ind-h, 1r, ind-v) 10(12)r, ud-h. 

8. Omgang: alle m ret

Gentag omgang 7 og 8 indtil der er tager ud 5 (7)gange, højden måler 4 (5)cm. 

Herefter fortsættes med indtagning på hveranden omgang, men ingen udtagninger. Resten af m strikkes r.  Fortsæt indtil der er 16 (14)m tilbage, bryd garnet og sy med en synål gennem de resterende masker. Stram til og hæft.

Bindesnore

Klip en snor på 150cm og fold på midten. træk med en hæklenål midten gennem ribkanten med en kantmaske og hækle nu med dobbelt garn løsmasker til en bindesnor. Længden bør være 18cm. Bind knude og klip den lange garnende.

‘Hjem-trøje’ i bomuld

Hjem- trøje i alm 8/4 Bomuld.
Opskriften er fra Lene Holme Samsøes bog: kærlighed på Pinde.


‘Hjerteblad’ trøje i bomuld

Hjerteblad trøje med 8 blade på brystet og lukning i siden.
Strikket i 8/4 blød bomuld af Grønhøj Garn. Der er brugt 75g garn og 6 knapper.

Gratis opskrift på hæklet suttepose



Materialer
Hæklenål str 3,5
50g bomuldsgarn 8/4
Knap 15mm

Fremgangsmåde
Der hækles med dobbelt garn - altså to tråde samtidig. Da man bruger tæt på et helt nøgle til en suttepose, bruger jeg altid én tråd udefra og én tråd indefra.

Omg 1: 6fm i magisk ring
Omg 2: udt i alle masker (12)
Omg 3: *1udt, 1fm* gentag *-* omgangen ud (18)
Omg 4: *1udt, 2fm* gentag *-* omgangen ud (24)
Omg 5: *1udt, 3fm* gentag *-* omgangen ud (30)
Omg 6: *1udt, 4fm* gentag *-* omgangen ud (36)
Omg 7: *1udt, 5fm* gentag *-* omgangen ud (42)
Omg 8: *1udt, 6fm* gentag *-* omgangen ud (48)
Omg 9: *1udt, 7fm* gentag *-* omgangen ud (54)
Omg 10: *1udt, 8fm* gentag *-* omgangen ud (60
Omg 11-18: fm i alle masker (60)
Omg 19: *1indt, 8fm* gentag *-* omgangen ud (54)
Omg 20-23: fm i alle masker (54)
Omg 24: *1indt, 7fm* gentag *-* omgangen ud (48)
Omg 25: fm i alle masker (48)
Omg 26: *1indt, 6fm* gentag *-* omgangen ud (42)
Bryd ikke garnet. Forsæt i stedet med hanken. 

Hank

Der hækles nu frem og tilbage. *Lav 4fm, vend med 1lm*. Gentag dette indtil du har lavet 30rækker.
Knaphullet laves fra retsiden således: *1fm, 2lm, spring 2fm over, 1fm*. Vend med 1lm, lav 4fm, hvoraf de midterste to laves OMKRING luftmaskerne. 

Kantmasker

Der hækles en kant af fastmasker langs hanken og km på kanten af posen. På hanken laves 1fm på række.

Afslut med at sy en knap i passende størrelse på på forsiden af hanken nede hvor hanken starter på posen. 

Hæklet Pyjamas helt ‘kattedrengen’


Min lille nevø havde 4års fødselsdag igår, og vi var i weekenden inviteret til fødselsdagsfest. Han blev 4år og er tosset med Super Mario, og Pyjamasheltene. Jeg har derfor hæklet en lille bamse til ham med ‘kattedrengen’. Der mangler dog et logo på maven, men jeg havde ikke noget filt, desværre.

Jeg har brugt alm 8/4 bomuld og nål 2,5.

Den hæklede kattedrengen er lavet ud fra en spansk opskrift, af @CanalCrochet. Der er et direkte link her. Det skal lige siges at jeg IKKE kan spansk, men det lykkedes alligevel at komme godt i mål vha. Google Translate og billederne i opskriften.

Opskrift på stjernevrimmel


Jeg har lavet en samling der indeholder opskrifter med stjerner - som jeg har valgt at kalde 'stjernevrimmel'. Opskriften indeholder beskrivelse, vejledning og tips til at lave en rangle, barnevognskæde og et enkelt ophæng.

Opskriften er den første købe-opskrift fra min hånd. Prisen er 25kr og vil blive sendt til dig som pdf-fil. Send mig en mail på louisenielsen1992@hotmail.com eller direkte her på bloggen.

Billeder er det færdige projekt og teaser får du her:

Opskrift på kaninflokken




Jeg har arbejdet med en hækle opskrift på denne kaninrangle - jeg efterhånden selv har lavet og solgt en del af. Populær har den i hvert fald været hos mig. Jeg har derfor nedskrevet og gennemarbejdet opskriften med vejledning og tips.

Opskriften er den første købe-opskrift fra min hånd. Prisen er 15kr og vil blive sendt til dig som pdf-fil. Send mig en mail på louisenielsen1992@hotmail.com eller direkte her på bloggen.

Strikket 'McDreamy' trøje til Oliver

 
Oliver er nu 4,5måned - men siden han var 3mdr, har jeg haft planer om at skulle strikke en vintertrøje til ham. Til brug ind og ud af bilen og når man lige har ham på armen. Jeg har kigget rundt på nettet for inspiration - særligt Instagram er godt til at se strukturer og farvekombinationer som andre har lavet. Jeg faldt over denne gratis opskrift på "McDreamy" trøjen på Garnstudio.com.
 
Jeg blev kontaktet af garn- og hobbybutikken "'Hobbii.dk" som gerne ville sponsorere noget garn til mine projekter. Det takkede jeg ja til og fik tilsendt en portion ''Hobbii Soft Alpaca" og "Hobbii Baby Merino".
 
Til Olivers trøje brugte jeg lige under 2nøgler (2x50g) af baby alpaca'en. Jeg valgte farve nr. 15 - Huntergreen, hvilket jeg slet ikke har fortrudt. Den er mega flot og dy i farven.

Gratis opskrift på hæklet blæksprutte


Materialer
Under 50g 8/4 bomuld
Hæklenål str 2,5mm
Polyesterfyld
Stoppenål til montering

Kroppen
1. omg: 6fm i magisk ring (6)
2. omg: udt i alle masker (12)
3. omg: *udt, 1fm* x6 (18)
4. omg: *udt, 2fm* x6 (24)
5. omg: *udt, 3fm* x6 (30)
6. omg: *udt, 4fm* x6 (36)
7. omg: *udt, 5fm* x6 (42)
8-15.omg: 1fm i hver (42)
16. omg: *indt, 5fm* (36)
17-18. omg: 1fm i hver (36)
19. omg: *indt, 4fm* x6 (30)
20-21. omg: *1fm i hver (30)
22. omg: *indt, 3fm* x6 (24)
23-24omg: *1fm i hver* (24)
25. omg: *indt, 2fm* x6 (18)
26. omg: 1fm i hver (18)
27. omg: *indt, 7fm* x 2 (16), bryd ikke garnet men fortsæt med fangarmene herunder.

Fangarme
(hækles kun i bagerste maskeled) 28. omg: 1fm, herefter en lang streng med 42lm. Der vendes og hækles retur med 3fm i hver maske. Vær opmærksom på ikke at dreje strengen. Fangarmen afsluttes med en fm i 28. omg. (stadig kun i bagerste maskeled). Dette var én fangarm, dette gentages indtil der er 8fangarme og omgangen er noget rundt.

Bund
1. omg: 5fm i magisk ring (5)
2. omg: udt i alle masker (10)
3. omg: *udt, 1fm* x5 + 1udt (16)

Øjne
Sort garn:
1. omg: 6fm i magisk ring (6)
2. omg: udt i alle masker (12)
Skift til hvidt garn:
3. omg: 1fm i hver (12)
4. omg: *udt, 1fm* x6 (18)
Lad en lang hvid snor være, så der kan syes en pupil igennem den magiske ring og ud til den hvide kant.

Monteringsvejledning
- Sy øjne på
- Sy bunden på
- Brodér mund, hvis du synes.


Hæklede babyhagesmække med blonde


Jeg har hæklet de sødeste små hagesmække i tre farver. Opskriften er til begynder niveau-let øvet, vil jeg mene. Jeg hækler stramt, så jeg har forlænget halstykket med 5m i hver side, det kræver selvfølgelig lidt tilpasning, men når man har lavet én efter opskriften går det nemt med de næste.

Opskriften er fra Hendes Verden, som du finder her.

Hæklet baby gople

Jeg sad den anden aften og manglede et mindre projekt at gå i gang med - fordi jeg venter på at der
kommer mere garn hjem til det projekt jeg har gang i - tre aktivitetsophæng. Så jeg sad og bladrede lidt rundt på Instagram og faldt over denne nye model af krammebamse/sprutte.. En Gople.
Opskriften er fra SprutteGruppen der indsamler og sender bamser til præmature og børn indlagt på neonatal afdelinger over hele landet.

Link til gruppen: Spruttegruppen.dk

Husk at du kan følge min instagram med hæklede og strikkede sager HER.

Ninka kaninen i beige


En arbejdskollega har bedt mig lave en Ninka i neutrale farver - og det blev så til denne. Den er lavet i beige og cremehvid. Store sorte sikkerhedsøjne og polyesterfyld og også brugt. Bagpå har jeg sat en lille kugle, af ca 1cm i diameter, som hale på numsen. Igennem ørerne syer jeg nogle sting lidt vilkårlig (dog uden man kan se det), så ørerne ikke puffer op.

Den er hæklet i alm bomuldsgarn fra Mayflower/Søstrene Grene.

Nyfødt huer fra Jordemoderstrik

 
Jeg øver og øver både indtagninger og farveskift med mit striktøj. Disse huer er enkle projekter der hurtigt bliver færdige. De to ensfarvede at lavet med indtagninger som beskrevet i opskriften: hvor 1m tages ret af og den næste strikkes ret og den løse maskes trækkes over.
De to stribede huer og lavet med indtagningerne således: to ret sammen.
 
Den lyseblå stribet er lavet med farveskift for hver anden række og det rosa/råhvid stribede er med hver tredje.
 
Måske der skulle små hæklede bjørneører på de ensfarvede?
 
Opskriften på huerne ligger på bloggen @Jordemoderstrik.dk. Direkte link findes her.
 

Ny milepæl på Instagram


Kigger du med på Instagram? Ellers vil jeg gerne opfordre dig til at kigge min profil derinde og følge med - det gør 700andre, nogle professionelle hæklere, nybegyndere og også mødre der ikke selv er kreative. 

Opskrift med ugleflokken (barnevognskæde, rangle, ophæng)



Jeg har arbejdet med en hækle opskrift på en ugleserie. Opskriften indeholder opskrift og vejledning og tips til at lave både en rangle, barnevognskæde og et enkelt ophæng.

Opskriften er den første købe-opskrift fra min hånd. Prisen er 25kr og vil blive sendt til dig som pdf-fil. Send mig en mail på louisenielsen1992@hotmail.com eller direkte her på bloggen.

Billeder er det færdige projekt og teaser får du her:

Babyhuer til nyfødte


Simple og dog alligevel så fine strikhuer til nyfødte. De er strikker i helt almindelig glatstrik og kan sagtens bruges som begynder projekt for nye strikkere. Det kræver at man kan lave indtagninger. Opskriften er lavet af Jordemoderstrik.dk. Direkte link til opskriften her.

Jeg har brugt helt almindeligt 8/4 bomuld til disse huer - det kan vaskes ved høj nok temperatur til at kunne vaskes forsvarligt på sygehuset. Det tager ikke særlig meget garn, ca. 1/2 nøgle pr hue i størrelse mellem = 3000-4000g.
 
Fasterstrik har lavet en indsamling til landets neonatal afdelinger, hvis du er interesseret i at donere dine strikkede huer. Du kan finde Fasterstrik på Instagram.
 

Carls Cardigan fra Petiteknit

Jeg har købt opskriften på denne skønne cardigan "Carls Cardigan" fra Petiteknit.com. Opskriften koster 40kr og er det hele værd. Resultatet er simpelthen blevet så godt. Jeg strikkede faktisk trøje tilbage i januar cirka - men har først fået strikket kanterne foran, monteret med knapper og hæftet ender her i juni. Direkte link til hvor opskriften kan køber er her.

Jeg har brugt noget super lækkert garn - en kombination af bomuld og bambus 50/50. Det er fra mærket "Fibra Natura" og hedder "Cotton Bamboo".

Knapperne er købt på Rito.dk, direkte link her.



Opskrift på 'Stjernevrimmel'

 
 
Jeg har samlet en opskrift med stjerner - som jeg har valgt at kalde 'stjernevrimmel'. Opskriften indeholder beskrivelse, vejledning og tips til at lave en rangle, barnevognskæde og et enkelt ophæng.

Opskriften er den første købe-opskrift fra min hånd. Prisen er 15kr og vil blive sendt til dig som pdf-fil. Send mig en mail på louisenielsen1992@hotmail.com eller direkte her på bloggen.

Billeder er det færdige projekt og teaser får du her:

Nussegiraffen Gilbert


Opskriften er fra @Jordemoderstrik og findes med flere forskellige dyrehoveder. 
Sjov og udfordrende opskrift for begyndere. 

Den blå er i blålige farver - i garnet Infinity Hearts Rose 8/4
  • 02 - hvid 
  • 81 - lyseblå
  • 91 - jeansblå
Garnet er en helt ny kvalitet som først for nyligt er blevet lanceret. Det er lavet af 100% bomuld, flot og pænt spundet. Det er økotex 100 certificeret og må vaskes ved 40C. Hvert nøgle indeholder 50g, svarende til 176m.

Garnet til den blå giraf er sponsoreret af www.Rito.dk

Nussekaninen Karla


Havde en henvendelse fra en pige som venter en lille baby. Hun forespurgte om jeg kunne lave en nusseklud for hende. Opskriften er fra www.jordemoderstrik.dk. 

Jeg har brugt 1 helt nøgle gammelrosa og en 1/4 nøgle creme. Sikkerhedsøjne og polyesterfyld.

Infinity Hearts Rose 8/4


Hvor er det spændende! - Skal prøve noget nyt bomuldsgarn fra Rito.dk.
Jeg har valgt farverne
  • 02 - hvid
  • 81 - lyseblå
  • 91 - jeansblå
Garnet er en helt ny kvalitet som først for nyligt er blevet lanceret. Det er lavet af 100% bomuld, flot og pænt spundet. Det er økotex 100 certificeret og må vaskes ved 40C. Hvert nøgle indeholder 50g, svarende til 176m.

50 gram = ca. 176 meter50 gram = ca. 176 meter
Det direkte link til garnet finder du HER (normalpris 19kr - men nu på tilbud til 12kr) Skynd dig at prøve det, det bliver du helt sikkert glad for!
 
Der kommer nyt indlæg hvor jeg viser hvad jeg bruger garnet til.

Dette indlæg er sponsoreret af Rito.dk

Påsken er lige om hjørnet

 
Et lille indlæg om påskeharer og linket til opskriften på bloggen mitsted-hellejescika.

Jeg har lavet fire små fine påskeharer - to i gul og to i grøn. Jeg har lavet snøre til ophæng af 20lm som er hæng i begge ender til kaninens' ryg. Skønt og simpelt påskepynt. Tager under 10min pr stk, hvis man er en erfaren hækler.


Strikket cardigan


Spændende at begive sig ud i nye projekter - særligt strik er udfordrede for mig fordi jeg kun har strikket sådan 'rigtig' siden julen 16'.. men jeg har flere gange set billeder af denne trøje - så måtte købe opskriften hos petiteknit. Cardiganen hedder Carls cardigan. Jeg har brugt under to nøgler "Fibra natura bamboo jazz" i gammelrosa. Og jeg siger dig at garnet er lækkert! Bambussen giver det er lidt shinny overflade - som gør sig godt på cardiganen. 

Endnu mangler jeg at slå masker op til knapkanten fortil samt at montere og hæfte ender.. men den ligger lige og hviler - for jeg er allerede begyndt på andre projekter / ups! Det må være en kreativs bekendelse..


Tilbage til gamle kendinge


Når livet føles en smule presset og der sker forandringer i livet - så er overskuddet ikke altid til at kreativiteten kan blomstre eller hovedet kan være fyldt med hækle og strikke planer.. 

Men hos mig kribler fingrene stadig om aftenen, så jeg har fundet nogle gamle opskrifter frem... det er blevet til et par farverige sprutter og en skildpadde fra  VibeMai 

Der er closeup billeder herunder - så kan du se mine farvevalg og montering lidt tættere på.






Luftballoner klar på eventyr


Skønne luftballoner - desværre ikke min opskrift og heller ikke en jeg kan dele et link på.. Men jeg MÅTTE bare dele den med jer - for de er da for cute, ikk?! Opskriften er skrevet ned af en af mine bekendte med IG-profilen 'pernillefaergemand'.

Jeg har valgt et lave kurven under luftballonen af en geometrisk træperle fra Søstrene Grene.
Det nederste billede her viser også hvordan luftballonerne kan bruges som enkelt ophæng til barnevognen. Man kan også kombinere en luftballon og en stjerne.

På ophængene med luftballoner har jeg kombineret både filtkugler - malede træperler og rå træperler - hvad synes du? Jeg er altid åben for kommentarer og din mening.