Gratis opskrift på karklud i 'grums'


Her kommer en helt simpel opskrift på praktiske og supergode karklude i bomuld. Kluden skal blot laves i almindelige 8/4 bomuldsgarn, jeg bruger selv det fra Søstrene Grene. Opskriften kan nemt redigeres, hvis du ønsker den større eller mindre, aflang eller lignende. Denne opskrift giver en klud på 26x26cm - som ifølge mig er den ideelle størrelse. Den bliver kraftig og har en god sugeevne. Sæt i gang!

Du skal bruge
1 bundt 8/4 bomuldgarn (50g)
hæklenål 3.5
målebånd

Masker der anvendes
løsmasker (lm) til opstart og vending
fastmasker (fm)
stangmasker (stgm)

Opskrift
Start med en løsmaskekæde på 54lm. Lav én lm og vend.

Mønsteret 'GRUMS'  *1fm, 1stgm* i alle masker. MEGA simpelt.

Det allervigtigste er at der laves fastmasker i stangmaskerne fra sidste række. og modsat at der laves stangmasker i alle fastmasker fra sidste række. Se billedet herunder, med forklaring om hvilke masker du ser - dette viser at blå pile er fastmasker - dem skal du laves stangmasker i. De orange er stangmasker, dem skal du lave fastmasker i.

Arbejdet fortsættes ind til det måler 26cm, eller er kvadratisk.

Vending
Du skal sørge for at hækle mønsteret (skiftevis 1fm og 1stgm) helt ud til enden, se billede 1. Herefter laver du 1lm og vender arbejdet (billede 2 og 3). Ved billede 3 starter du rækken med 1stgm, ved den blå pil. Herefter fortsætter du rækken ud. Det er vigtigt at du begynder ved den blå pil - eller vil du komme til at miste en maske og arbejdet vil blive smallere og smallere.


Billeder er den færdige klud

 

4 kommentarer:

  1. hej louise.... tak for din blog.... jeg synes det er så herligt at dykke ned i hvordan man hækler osv.
    jeg falder så over denne, og har lige et par kommentarer hvis det er Ok.
    Du skriver i afsnittet Vending: 1 fm og 2 stm, du mener vel 1 stm, og så ville det være fint hvis dit billede ikke dækkede for det tredie vejledende billede.
    hilsen Karen

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen! Kom lige til at kigge fordi din og min kommentar! Du har jo fuldstændig ret. Det er min fejl retter det med det samme + billedet!. Mange tak for din opmærksomhed.

      Slet
  3. Hej Louise Lykke,
    du skriver løsmaske (lm). Det hedder en luftmaske

    SvarSlet