mandag den 22. februar 2016

Babycardigan i bomuld

Jeg bliver mere og mere vild med at hækle tøj til babyer. Det er simpelthen så sødt og skønt, selvom jeg ikke kender nogen aftagere lige pt. Denne gang har jeg lavet en babycardigan i bomuld. Opskriften ligger på bloggen Garngrammatik. Jeg har dog hæklet i to tråde bomuld på nål 5,5, hvilket gav en cardigan i kraftigere og tættere kvalitet og som passer til et barn på 0-2mdr. Jeg har valgt ikke at sætte knapper i, da jeg ikke tænker sådan en lille purk har brug for det. Den første model jeg har lavet er blot lavet i neutral cremehvid, som unisex. Jeg vil forsøge at lave en større model i en drengefarve, som jeg kan give til min nevø på 1år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar